LYDBOG MP3 1 stk. CD til biblioteker
Tid 7 t. 37 m. Oplæst af Nis Jakob. ISBN: 9788792970244 Billige eBøger 2013. Pris 1150,- ex. moms Erstatning CD 149,- ex.moms plus 50,- i porto. Hør lydbog på linket til højre.
Om Nis Jakob
Nis Jakob har været bladtegner, rock poet, sanger og har udgivet 5 anmelderroste romaner på etablerede forlag siden debut'en i 1999.
Anmelderne har blandt andet skrevet om Nis Jakobs romaner:
Sig din mening
Læs starten af romanen og giv din mening til kende. klik her:
En læser har svaret sådan:
Per Worsøe January 28, 2013
Det forfærdelige skete den 16. juli 1968
Stort anlagt krimi-episk roman. 410 sider.
Anders har hele sit liv forsøgt at finde ud af,
hvad der skete med hans far, der med tændt pibe og rågummisko
en aften i 1968 gik ud med hunden i det nyopførte parcelhuskvarter
i Albertslund for aldrig nogensinde at vende tilbage igen. Romanen
er en fortælling om tidsåndens
hærgen gennem et århundrede og om et menneskes kamp for at
komme fri af fortiden.
"Skrevet med stor indlevelse, så historien virkelig går “ind under huden”. Bogens plot og opbygning er genial og det er næsten umuligt at lægge bogen fra sig"
"Fantastisk spændende
Det er med at holde ørene stive! Hovedpersonen fortæller om sit liv både i nutid og som 8 årig, og møder tillige sin familie i forskellige tidsperioder tilbage til nazi-tiden op over den kolde krigs tid og videre til nutiden. Samtidig følger vi alle konspirationsteorierne om faderens forsvinden, og til sidst tror man ikke, at der findes flere, og alligevel kommer vi til en fuldstændig og uventet anderledes slutning. Alt i alt en spændende bog, som jeg stærkt vil anbefale. Glæder mig til den næste bog af Nis Jakob."
Rating: ebogzonen
"Spændende opbygning og intrigerende ansats" Birte Strandby, Bogvægten.dk
"Skøn bog, velskrevet" Margit Mortensen, læser
"tegner et billede af et stærkt, men pludseligt afbrudt far-søn forhold. Sproget er flydende, og man gribes af Anders' entusiasme og fortvivlelse.
En god, underholdende, letlæst og spændende roman. "
Lektørudtalelse DBC
"Meget fascinerende spændingsroman!
"Jeg læser kun sjældent bøger, men ville gerne have en e-bog med på ferie. Jeg valgte denne roman, dels fordi den lød lidt historisk, dels fordi jeg i en sommerferie (1964) gik post i Albertslund, bl.a. i det helt nye vilakvarter ved Hvidager og Randager. Til min store overraskelse viste det sig at være en fascinerende spændingsroman!
Tak for en rigtig god oplevelse.
Spændende historie i form af hverdagsbilleder sat ind i store begivenheder i en 60-årig periode. Hverdagsbillederne er meget fascinerende og man føler sig tæt knyttet til hovedpersonen og hans følelser. Kan anbefales til alle, der har lyst til at læse en roman, som er lidt ud over det sædvanlige.
med venlig hilsen
Per Mogens Petersen"
LITTERATURSIDEN.DK
"3. del af en både spændende og tankevækkende romantriologi af Nis Jakob. De 2 øvrige – Mænd i frit fald – og – Perfekt Liv – er tidligere anmeldt.
Triologien er velskrevet samt velkomponeret og belyser det til tider overfladiske samfund, vi lever i. Det er naturligvis op til den enkelte at få det optimale ud af sit liv, men miljø og arv betyder ofte, at vi er født ind på en vej, som ikke altid er lige nem at afvige fra. Derfor er romantriologien virkelig tankevækkende – så udover rigtig god underholdning har jeg også fået stof til eftertanke.
Det forfærdelige skete den 16. juli 1968 er efter min opfattelse triologiens klart bedste roman. Særdeles velskrevet og de enkelte hovedpersoners liv og virke samt ikke mindst følelser er skrevet med stor indlevelse, så historien virkelig går “ind under huden”. Bogens plot og opbygning er genial og det er næsten umuligt at lægge bogen fra sig.
Det forfærdelige skete den 16. juli 1968 er det gennemgående tema i bogen, som beskriver sønnen Anders, der følger i sin far’s fodspor ud fra fælles interesser, men inderst inde kæmper sin kamp for at komme fri af fortiden. Den reelle hovedperson er faderen, Poul, der netop den 16. juli 1968 går sin sædvanlige aftentur med hunden i nybyggerkvarteret i Albertslund for aldrig at vende tilbage. Hunden vender tilbage, men faderen er ganske enkelt forsvundet “ud i den blå luft” og selvom familien og Politiet gør en stor indsats lykkes det ikke at finde ud af, hvad der er sket.
I et forsøg på at komme videre i livet beslutter moderen efter råd fra Politiet at foretage en bisættelse – en tom kiste – for at familien, som udover moderen består af 2 mindre drenge, storesøsteren og så Anders på 8 år, kan få taget afsked med faderen og komme videre i livet.
Det lykkes ikke for Anders, som vi følger i sin kamp for at afdække både hvem faderen egentlig var og i håbet om at finde ud af om faderen er stukket af eller måske er myrdet. Den kringlede efterforskning bringer os tilbage til 2. verdenskrig, hvor vi kort følger en jødisk familie til de må flygte i 1943, fanges og ender i Theresienstadt, hvorfra kun en datter overlever. Vi følger således nazitiden og senere DDR statens rolle som en form for spydspids under den kolde krig. Undervejs får vi også et indblik i dannelsen af det moderne velfærdssamfund i Danmark, men også ungdomsoprøret og autoriteternes forfald.
Anders følger i sin faders fodspor og bliver ingeniør med ansættelse i det firma, som faderen var ansat i da han forsvandt i 1968. Han bliver også gift, men er ikke i stand til at leve et “normalt” liv, idet han til stadighed fokuserer på faderens skæbne. Til sidst retter han henvendelse til “Sporløs” som indvilger i at forsøge at hjælpe ham med at finde sin fader – sporet går tilsyneladende til Australien.
En velskrevet og spændende episk fortælling om et århundrede, hvor udviklingen virkelig gik stærkt – og hvor Anders forsøger at finde sig selv samt især løsrive sig fra fortiden i form af faderens liv og forsvinden.
Denne roman kan jeg kun på det varmeste anbefale – for alle, men især da de læsere, som selv har oplevet det tidsinterval som historien foregår i. Rigtig god læselyst." Freddy Thorning Litteratursiden.dk
Plot der driver læseren
Nis Jakob har en god evne til at skabe plot, der driver læseren og læsningen fremad. Liv i sproget... og evne til at tegne scener." Mikkel Bruun Zangenberg Politiken
"Nis Jakob giver et indblik i barnets følelser, når det ubærlige sker. Samtidig sætter han fokus på fantasiens kraft som forløsende mulighed, og i det spil mellem sandhed og fiktion, der bliver resultatet, ligger det interessante ved romanen." Vibeke Blaksteen Kristelig Dagblad
Gratis læseprøver
Download gratis læseprøver og kom i gang med at læse Nis Jakobs romaner med det samme